lørdag den 11. oktober 2014

Pulp pandekager

Pulp pandekager .... eller pulp vafler

Jeg ved det! Der er delte vande omkring juiceing i paleo-verdenen. Men jeg er glad for at juice. I perioder med mindre overskud, får jeg lige de ekstra grøntsager og dermed næringsstoffer til min krop. Kan nærmest mærke instant-energiboost.

Og Skyhøj forbrænding programmet. Ja der ligges også op til juiceing af grøntsager.
I går, var jeg bagud på grøntkontoen (og energikontoen). Lavede derfor et eftermiddags måltid bestående af juice med lidt god olie. Opskriften på juicen finder du i bunden af indlægget.

Men juicer du en del, så ved du, at man får meget pulp (snulleret/fibre der er tilbage når saften er presset ud). Og hvad gør man nu med det? Jeg forsøger at få det brugt. Du kan fx putte pulp i farsbrød, frikadeller, grøntsagsbrød, bananbrød eller i dine morgenpandekager.

Her får du en opskrift med brug af pulp. Jeg skriver pandekager, men er selv lidt doven og har et lækkert elektrisk dobbelt vaffeljern, så jeg laver dem til vafler. Men pandekager er helt fint. Samme dej!

Pulp pandekager

3 dl pulp (fjern evt grove stykker)
6 æg
1 stor banan
½ tsk vanilie pulver
1 spsk loppefrøskaller / HUSK
1 nip salt
1½ dl vand (eller mere, hvis den ikke er flydende nok til pandekager)
2 spsk olie eller tahin
Kokosolie til stegning

Blend/bland alle ingredienser og lad det lige trække et par minutter, så loppefrøene kan nå at binde væsken.
Steg på panden et par minutter på hver side i godt med kokosolie.

Server fx med tynde æblebåde og ristede kokosflager.
Smør evt. med kokosfedt først. Eller kokoscreme/smør hvis du har det i skabet. Det opper fedtindtag og mæthed. DU kan også nøjes med kokossmør /kokosolie som topping.

Mine unger vil helst ha dem med hjemmelavet marmelade.
Hvis du selv har lavet Nutella, så er det også perfekt.


Og i virkeligheden kan de også sagtens spises, lige som de er! Mums.


(PS. Hvis du ikke har noget pulp, kan du lave helt almindelige bananpandekager eller dem med spinat for at få flere grøntsager. Du finder opskrifterne her)



Dagens grønne juice

1 stor håndfuld grønkål
Et par blade fra et blomkål
½ squash
1/4 agurk
1 gulerod
1 stort æble fra min have
1 lille stk ingefær
½ skrællet lime

Denne juice er ikke for begyndere! Men den giver masser af næring og god energi.

Hulehilsen Malene
 
Tip! Har du lyst, kan du følge bloggen via bloglovin! Vi ses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar