søndag den 18. maj 2014

Paleo Grønsagsbrød ver. 2 - en sødere, men stadig supersund version


Fantastisk at se hvor mange besøg indlægget med naturbarnets grønsagsrugbrød fik. I skrivende stund, er der allerede 1500 der har været inde og se opskriften.

Opskriften er fortsat med kredit til www.naturbarnet.dk, som har udviklet det lækre brød. Her finder du originalen opskrift på grøntsagsbrød.

Jeg har lavet det et par gange siden den første offentliggørelse, og jeg vil dele denne version med jer, fordi det er en helt anden form for krydring. Hvis karryen og de andre krydderier ikke lige passer til din mad, så prøv denne sødere udgave. Jeg har også tilsat tahin. Jeg har 1000 gode ting at sige om tahin, men vil holde mig til at minde om, at det er fyldt med kalk og smager herligt!

Desuden er halvdelen af mine grønsager restprodukt fra fremstilling af gulerod-rødbede juice. Ud over det var en praktisk anvendelse af pulp, var det et forsøg på at få et lidt mere tørt brød. Men brødet kan altså godt laves uden juicepulp - bare med almindelige grønsager. Det kan også laves kun med pulp.

Brødet bliver mere fugtigt med tiden. Jeg foretrækker derfor stadig at riste det, når det er en dag eller 2 gammelt. Men så spiser ungerne det også gladelig. (Og i har måske bemærket at jeg værdsætter en hver lejlighed til at få mere grønt i ungerne?)

Selv om det er sødt, så smager det glimrende med salte og krydrede ting på. Fx min for tiden favorit. Mayo-salaten med kylling og karry. Men det er også godt med æg og avokado.

 

Grøntsags rugbrød sød krydring

½ kg grøntsager (gulerødder, rødbeder, halvdelen var pulp fra juicen men har du ikke det så brug blot almindelige grønsager)
4 æg
60 g kokosfibermel
25 g  loppefrøskaller / HUSK
2 spsk tahin
2 tsk salt
100 g kerner/frø
1 spsk kakao
2 tsk salt
1 tsk koriander
2 tsk kanel
lidt muskatnød
1 tsk kardemomme

Rens grønsagerne og kør dem til fint snuller i din foodprocessor. Bland alle ingredienser grundigt i en stor skål og smid massen i din allerbedste brødform. Evt beklædt med bagepapir eller smurt. (Min har silikonebelægning, så den del springer jeg over)

Bag ved 160 grader 1 time og 15 min.
Tag straks forsigtigt brødet ud af formen og lad det køle på en rist.
Smag endelig på det, mens det er lunt. Mums!


Hulehilsen Malene
 
 

Andre forslag til anvendelse af pulp fra din juice:


  • Hvis din pulp er rodfrugter, kan du bruge det i Paleo gulerodsboller
  • Alt slags pulp kan hældes i dej til pandekager eller Vafler med variationsmuligheder. Start evt. med en mindre mængde og prøv dig frem med mere og mere.
  • Det flade Pulpbrød her er godt til sandwich og bliver mindre fugtigt end grøntsags rugbrødet.
 

Følg med

Måske har du, som 100vis af andre, lyst til at få besked når der er nye opskrifter på bloggen ? Du kan vælge at følge med på facebook eller endnu bedre få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.
 
 
Indlægget indeholder affiliate links. Ved at handle gennem disse links støtter du bloggen uden at det koster ekstra for dig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar