onsdag den 15. maj 2013

Ristede pomfrit bønner

Vi har afprøvet madbandittens ide med at riste bønner i ovnen (som faktisk er Annes).
Og der er sket et mirakel!! Mine drenge, som jeg egentlig ikke synes er kræsne, men de hader grønne bønner - spiser nu GRØNNE BØNNER. Det er så vildt!

Det er sandt - det smager faktisk ret pommes frites agtigt. Bare giv den gas. Det er SUPER NEMT. Og billigt.

Du skal bruge:
Frosne bønner
Fedt
salt

En pose frosne bønner blandes med olie eller klaret smør eller kryddersmør og salt og fordeles på en bradepande og bages 30-40 min i ovnen v 200 grader. (Hvis du har tid, bliver de endnu bedre, hvis du bager ved 160 grader i 1 time!)
Thats it! De må gerne være lidt mørke, for de skal være sprøde!


Da vi allerede har lavet dem to gange, vil jeg fluks ØSE ud af min erfaring. Jo tykkere bønnerne er, jo bedre!
Vend gerne lidt rundt i dem undervejs.
Spises gerne på terassen med nygrillet kød og solskin... ARh, ok, de er også perfekte til en deprimerende regnvejrsdag, hvor man ikke har energi til den store grøntsnitte tur...
(En mindre portion kan evt pandesteget - LÆNGE!)
 
Andre Paleo pommes frites udgaver:
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar