torsdag den 7. april 2016

Indisk kalkungryde på den nemme måde


Stor succes - det kan vi vidst godt kalde dagens ret. Både børn, gæstespisere og hulefar var begejstrede. Nogle fik squash-pasta og nogen fik ris. Alle spiste løs af den indiske kalkungryde.

Retten vil også gå fint til blomkålsris eller broccoliris eller på en gang dampede grønne bønner.
Fint strimlet spidskål er en anden mulighed.

Retten er også lowcarb, hvis du går op i den slags. Og nem at lave (Den del går jeg op i, hi hi)


Indisk kalkungryde


Til 6 personer

2 store løg
1 broccoli
4 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
800 g strimlet kalkun
1 ds flåede tomater
1 ds kokosmælk (ikke light)
2 tsk gurkemeje
2 tsk koriander
1 tsk karry
salt
1 lille kanelstang eller 1 tsk kanel
evt. lidt chili

Hvis du vil servere squashpasta til:
3 squash

Rens og snit løg og hvidløg. Svits det i en stor gryde, i dit foretrukne fedtstof. Tilsæt gurkemeje og kalkun og brun det hele.
Fint hak eller riv den skrællede ingefær.
Når kødet har skiftet farve tilsættes resten af ingredienserne.
Det hele simrer under låg i 15-20 min.
Smag retten til.

Skyl squash og skær enderne af. Lav dem til strimler og giv dem lidt salt. Server strimlerne til retten i stedet for ris (Så får du også flere grøntsager).


TIPS!
  • Det er rigtig nemt at lave sin squash til flotte spiraler, hvis du har en spiralizer. Kender du sådan en? Jeg har skrevet lidt om den her: Anmeldelse af spiralizer.
  • Kylling vil virke ligeså fint i denne ret.
  • Bloggen har også en Indisk lakseret, som er virkelig god. FIND indisk lakseret her

Hulehilsen
Malene

:-)
Opskriften er lowcarb, glutenfri, laktosefri, mælkefri, paleo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar