mandag den 27. februar 2012

Morgenmad igen

Stenalderkost kan altså godt være en udfordring når det kommer til morgenmad.
Selv om man sikkert har spist det samme til morgenmad de sidste 100 år, synes man pludselig det bliver ensformigt at spise røræg hver morgen. Jeg gør i hvert fald. Og nogle gange, må morgenmaden gerne kunne medbringes, fx når jeg træner om morgenen, før morgenmaden Så jeg kører lidt i forskellige temaer.

For tiden kan jeg rigtig godt li spejlæg med skinke under.
Du smider et stk skinke, parmaskinke eller lign pr æg på panden, når det begynder at vise tegn på at være opvarmet, knalder du et æg ud over hver.
Spis spejlæggene med lidt grønt eller frugt til. Mumms -også et stort hit hos ungerne.

Nogle dage spiser jeg 2 blødkogte æg med en avokado og lidt andet grønt eller frugt. Det ku fx være en gulerod eller et par peberfrugt stænger eller en appelsin.

På en god dag, kan min morgenmad også se ud som på foto herunder. En paleovaffel med lidt cashewsmør på den ene halvdel og æblemos på den anden halvdel. Et stk kylling og lidt brocolli fra dagen før. Et blødkogst æg. Mums.


"On the go" - til at medbringe tilbereder jeg som regel en hurtig omelet, mens jeg smører madpakker til familien. Lavet et 2-3 æg rørt med lidt krydderier og lidt vand.
Den ruller jeg om fx skinke eller røget laks og lidt grønt/spirer eller hvad der lige er nemt ved hånden. Det ku fx være rester fra aftensmaden. Så har jeg nærmest en wrap, bare med æg i stedet for hvedemelsfyldt tortilla.
En gang madpapir foldes om rullen og ned i en frysepose med en serviet. Så er den klar, når jeg er døds-ralle-sulten efter min træning. Den kan også bruges som madpakke til frokosten, hvis du har det behov.
De kloge siger jo, man skal holde igen med frugt, og hvis man spiser det, så helst efter træning Og eftersom det jo er pakken til efter træning, så der ryger også ofte lidt frugt i posen.

Alternativ "on the go"-mad er æggemuffins.
Dem findes der en del opskrifter på ude på det store net. De kan varieres en del og fryses ned.
Her er my way:

Æggemuffins basisopskrift:

10 æg
Kød/protein (vælg fx økobacon /chorizo el. kogt kylling /middagsrester)
Grønt (Jeg kan godt li kombi hakket spinat og 1 rød peber, squash er også fint i sæson, revet og kort stegt på panden. Eller ærter eller kogt brocolli… Grønt kan også undværes (fy!)
Salt og Peber
Evt. lidt væske (fx kokosmælk eller lidt vand)
Evt. 1 spsk HUSK/ loppefrøskaller
Evt. 1  dl gærflager (de tilføjer lidt oste/brød smag. Læs mere om gærflager her)
 
Jeg smider som regel 1 pk  bacon i ovnen mens jeg rører æggemassen (den kan også steget lidt på panden eller i mikrovnen på en tallerken med et stk køkkenrulle over) Bare lige til let tilberedt, skal ikke nødvendigvis være helst sprødt. Andet tilberedt protein smider jeg bare i, som det er.

Knald de 10 æg ud i en skål og tilsæt krydderier og grønt hakket/revet i passende småstykker. Lav dem bare uden væske første gang, så kan du altid tænke over,  om du tror det gør en forskel
Røre røre med maskinen eller armbøfferne

Fordel et stk bacon i hver muffinform (brug meget gerne silikoneforme, de har det med at side fast i papir, men det kan godt lade sig gøre, hvis du ikke har andet. PS det er vidst ret billige i søstrene grene)
Fyld derefter efter med æggemasse, til de er kun lidt mere end halvt fyldte.

Bag ca 20 min ved 175 °C.

Bonus info
Arbejdstiden er kort- max 15 min. Men måske er de spist, inden du når morgenen afhængig af, om du kan holde familiemedlemmer væk

Du kan sagtens spise mindst 3 efter en god gang træning. hi hi
De holder et par dage i køleskab, men kan også fryses og er nok tøet op, hvis du tager dem op om morgenen og først spiser dem efter træning

DU må gerne lege med krydderierne. Jeg bruger tit gurkemeje fordi det bare er SÅÅÅÅÅ SUNDT, Karry eller paprika er også godt. Eller bare en masse hakket purløg. Find selv på mere


Se også mine 10 forslag til Paleo morgenmad i en fart:
10 forslag til morgenmad i en fart

 
Mælkefri, glutenfri morgenmad
Indeholder affliliate links

3 kommentarer:

  1. Smadder god inspiration

    Jeg kører pt i de samme 2 æg + 1/2 avocado som morgenmad evt med bacon eller pølse- men jeg er så fantasi forladt når jeg skal ud af døren tidligt....

    SvarSlet
  2. hvordan laves de i mikroovn/ovn? vil gerne undgå olien idag nemlig!

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke sikker på jeg forstår dit spørgsmål. Der indgår da ikke olie i opskriften? Jeg bager dem i ovnen i silikoneforme, så skal der ingen olie i.
    Jeg har ikke forsøgt mig med at bage i mikro-ovn, men vil skyde på at det sagtens kan lade sig gøre. Lav evt halv portion og giv dem et par minutter.

    Du kan også bare bage det hele som en form for æggekage i ovnen i en tærteform

    SvarSlet