tirsdag den 1. november 2011

Paleo kogebøger og hvordan du laver skøn ovnbagt blomkål m citron/sennep/kokos

Da jeg besluttede at afprøve stenalderkost, investerede jeg i 2 kogebøger. Den ene er "Everyday Paleo" og den anden er Mark Sisson og Jennifer Meiers "The Primal blueprint cookbook".

Umiddelbart blev jeg lidt skuffet over "The primal blueprint"-kogebogen. Ved ikke rigtig hvorfor, men synes nok bare ikke, tingene så så appetitlige ud. Men nu er bogen jo købt og betalt, så det gælder selvfølgelig om at overkomme den slags og bare kaste sig ud i det. Og heldigvis for mig, gjorde jeg så det!

Den anden dag, afprøvede jeg nemlig "Ristet blomkål med citron/sennep dressing" og det var rigtig rigtig  godt, så her får en dansk oversættelse af opskriften fra bogen.

Ristet (ovnbagt) blomkål med citron/sennep dressing

1 blomkålshoved skåret i små stykker
3 spsk olie
1 spsk citronsaft
1 spsk dijon sennep
3/4 dl kokosmælk
3/4 dl valnødder eller hasselnødder eller pekannødder (Jeg bruget pekan)
Salt og peber

Tænd ovn 225 oC.
Vask blomkålen og del den i mindre stykker.
Bland blomkål, 2spsk olie og lidt salt i ovnfast fad. Ristes i ovn 15-20 min. Rør engang imellem.
Tørrist nødderne på en pande imens.
.
I en stor skål piskes citron, sennep, kokosmæl og den sidste spsk olie. Tilsæt de ristede blomkål og vend rundt. Tilsæt til sidst nødderne og peber.
Spis og nyd. MMMUUUuuuuums!!!'
**********

Silje på 5 år var ikke vild, men alle drengene ku li det!

Nu må jeg snart udse mig en ny opskrift. (Update: Endnu en opskrift er testet med succes. Du finder opskriften på broccoli wokret her. Den er virkelig LÆKKER).

Konklusion - det er gode lækre opskrifter, der er til at gå til. De fleste ingredienser, kan også fås i Danmark.
Ulempe - det er en hardcoverbog med papiromslag. WTF? Det er bare no go for kogebøger hvis du spørger mig. (Men måske skal du ikke spørge mig her - for jeg hader dem til alle bøger).
Bogen kan købes her:



Det er mit mål, også at skrive lidt om Everyday Paleo kogebogen indenfor nærmeste fremtid.
 (Update: Jeg anmeldte i stedet bogen "Make it Paleo", se mere her: Boganmedelse Make it Paleo. Jeg har også anmeldt andre Paleokogebøger, hvis du er nysgerrig:
 Boganmedelse Stenalderkøkken
Boganemeldelse Stenalderkost af Diana Sanfilippo
Boganmeldelse af Whole30 bogen: It all starts with food)

Andre opskrifter hvori der indgår ristet /ovnbagt blomkål:
Ristet blomkål m karry og gurkemeje
Bagte blomkål med paprika

Motions status:
Igår - knaldhård puls og styrke træning med Louise Bruun
I dag: Absolut ingenting. ØV.


Obs. Blomkålsbillede By SOMMAI freedigitalphotos.net
Indlægget indeholder affiliatelinks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar