Paleolivet: It starts with Food. En anmeldelse

torsdag den 10. oktober 2013

It starts with Food. En anmeldelse


Da jeg var halvvejs gennem min Whole30 besluttede jeg at belønne mig selv med bogen "It stars with food". Jeg er nemlig altid nysgerrig på den slags. Men jeg havde ikke set det som en forudsætning for at gennemføre en W30, fordi der jo er ret klare og tydelig retningslinjer på Whole9 siden.


Hvad synes jeg så om bogen?
 

Når man som jeg, har brugt en del tid på Whole9s website (link), så er der også en del gentagelser. På hjemmesiden har de fine grafiske oversigte over regler og retningslinier. Disse er beskrevet med ord og kun uddybet en smule i forhold til min forståelse af one-pagerne.

Men der er også blevet plads til uddybende fortolkninger af reglerne, som måske gør det lidt lettere at gennemskue, hvad der er et MUST for at gennemføre og hvad der er et ”GØR DIT BEDSTE MED DETTE” for at gennemføre. (Og det kan jeg li´, for der ude i virkeligheden og i FB grupperne, findes mange dommere over hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har fx fået besked om at jeg har fejlet, fordi jeg fik frugt til 3 måltider. Men læser man bogen, står der at man skal begrænse frugt, helst kun til 2 måltider om dagen. Men der står også, at hellere en lille smule frugt til hvert måltid end større mængder frugt. Og set med de briller, er det jo helt fint, at have fået 2 æblebåde til det ene måltid og 7 brombær til det andet. Det er jo små bitte mængder)

Et andet eksempel, jeg har kæmpet meget med min snacke-trang og var temmelig sulten (som i mave rumler og kalder) mellem måltiderne i starten af min W30. I bogen bruger de energi på at forklare, hvordan man kan betragte dette. Altså, det er jo ikke en sultekur, du skal spise hvis du er sulten. Men du skal også forsøge at regulere dine måltider så du næste gang får MERE protein og mere fedt og når du er på max protein og stadig har en udfordring, så endnu mere fedt.

En uddybning af begrebet ”1-2 håndflader” protein fandt jeg også interessant. Eller en passage som, at du skal spise så mange æg, som du kan holde i hånden og NEJ lige meget hvor lille du er, så er der plads til mere end 1 æg i din hånd! Der er i det hele taget ”kærlige” klaps til dem, som forsøge at overbevise sig selv om, at de ikke spiser så meget.

Der er også humor i bogen – det kan jeg godt li. En del amerikanske bøger, har det med at have uendelig mange ord, for at gentage det samme igen og igen. Det synes jeg IKKE er tilfældet i denne bog.

 
Der findes et afsnit med opskrifter. Det var der jeg startede. Sådan er jeg :-)
Opskrift afsnittet er lille og opbygget over en simpel model. Det er tydeligvis ikke opskrifterne der er hovedstjernen i bogen. Men alligevel er afsnittet meget interessant. Det er nemlig en form for vejledning i at kombinere dig frem til en masse varierede måltider der passer til W30 skabelonen.

 De første mange kapitler af bogen forklarer al teorien.  Hvad der sker i kroppen når du indtager mad af forskellige slags og hvorfor det er godt eller skidt. Og det på en meget god og let til gængelig måde. Jeg fik i hvert fald et par aha oplevelser, selv om jeg allerede har læst en del og spist Stenalderkost længe. Enkelte steder indrømmer de også, at der ikke findes sikre beviser på, at en "ikke WHole30" fødevare, er dårlig, men giver deres personlige grund for ikke at spise den. Igen en meget sympatisk måde at fremstille tingene på, der findes så mange, der skråsikkert gemmer sig bag teorier, uden at erkende, at der findes modbeviser der kan stille dem i tvivl.


Kvaliteten af bogen. Helt ærlig, den er jeg ikke vild med. Det er som om siderne er trykt på en slags genbrugspapir – hvilket jeg normalt synes er som det skal være – men her giver det bare et MEGET billigt indtryk. Omslaget er hardback med smudsomslag. Det er heller ikke mig. Løse omslag har fanden skabt, hvis du spørger mig. Jeg ender ALTID med at have det liggende og flyde et eller andet sted og så bare en ensfarvet kedelig bog i hånden. Midt i bogen er placeret et par sider med fotos, at nogle af opskrifterne. Er det ikke også bare total gammeldags, det der med at samle billederne midt i bogen? Skal lige tilføje, at jeg jo ikke ved om der findes forskellige udgaver!

Min var pænt billig på amazon.co.uk. Jeg slap med 15 pund inkl. forsendelse. Du kan også købe den gennem danske boghandlere, så skal du af med noget der ligner 300 kr.
Find den her på Engelske Amazon: It Starts with Food Bare lad være at vælge den første de viser dig, for det er ikke altid den billigste. (Vælg at se de øvrige "NEW from" bøger)

Hvis du gerne vil læse om starten af min "W30-rejse" og hvordan jeg oplevede det undervejs, så start HER og gå en dag frem ad gangen.

Du finder flere anmeldelser af Paleo kogebøger her:
*********************************************************'''
Siden indeholder affiliate links.

1 kommentar:

  1. Tak for anmeldelsen, Malene - interessant at læse :) Jeg tror ikke, jeg vil købe bogen nu, men skulle jeg hoppe på en ny Whole30, tror jeg faktisk, jeg vil have den til den tid!
    Hvordan går det i øvrigt med dig post-W30?

    SvarSlet