Paleolivet: Umahros smørmøre and

tirsdag den 19. december 2017

Umahros smørmøre and




Her får du min version, at en ande-opskrift jeg engang fik på mail fra Umahro. Den smager vidunderligt, men du skal starte aftenen før!

Jul og Mortens aften er gode grunde til at spise en smør-mør and. Men du må selvfølgelig også godt finde på andre undskyldninger, for den er virkelig god den her.

Jeg ved godt, det kan være lidt grænseoverskridende at lave sin And på en ny måde, men jeg lover dig - du vil ikke fortryde det!
Og så er det bare MEGA nemt. Nus lidt om anden aftenen før - sæt den i ovnen og glem alt om den indtil middagen skal serveres næste dag.


Min version af Umahros And


1 and
1 tsk kardemomme
salt+peber
1 øko appelsin

Fyld:
æbler
timian
svedsker
Evt løg i strimler
salt, peber

Eftermiddag eller aften før:
Bland salt, peber, kardemomme, revet skal fra appelsin + saft fra appelsinen.
Skær fyldet lidt i stykker.
Gnid anden med krydderiblandingen og stop fyldet i. Læg den på en rist med en bradepande under med vand i og  sæt den i ovnen ved 75° C (varmluft) sen eftermiddag eller tidlig aften.
Nu skal anden have ca 24 timer(plus minus et par timer betyder ikke så meget), så har du den saftigste and, der er så mør, at den nærmest ikke er til at løfte af risten.
Hvis du gerne vil have skindet ekstra sprødt, skal du lige give anden 5 minutter under grillelementet til allersidst.

Så er du klar til servering - Parter og nyd!

Velbekomme og glædelig jul / Malene

PS. Opskriften her er med i min jule-kogebog: Overskuds Jul. I bogen har jeg samlet opskrifter på julegodter og julemad og julegrønt, der kan få dig gennem julen på en lækker nærende måde, hvor blodsukkeret ikke går amok. Vil du have fingre i den, så læs mere her
PPS. Glem ikke at tjekke min side med gratis sager. Find den HER
 

1 kommentar:

  1. Hejsa - ang den And der ...er det noget du har lavet tit i den udgave med 24 timer ? bliver den ikke tør efter så lang tid - ønsker at prøve til Jul med min 750kr Øko peking And så ønsker ikke noget der kan gå galt ...men det lyder sygt lækkert

    SvarSlet