Paleolivet: Spinat salat med jordbærdressing.

mandag den 16. maj 2016

Spinat salat med jordbærdressing.

Salaten smager totalt af sommer. Få den nemme opskrift her.
Uhhhmmmm siger jeg bare!!
Salaten er virkelig nem at lave og jordbærdressingen gør den til noget særligt! Vi spiste den sammen med grillet kylling og en gang broccolimos, men jeg tror den kan spises til næsten hvad som helst.
Silje (9 år) mente det var den bedste dressing, hun nogen sinde havde fået.



Spinat salat med jordbærdressing


3-4 håndfulde frisk spinat
Stokken fra 1-2 broccoli
6 rå asparges
1 kiwi
Evt ½ moden pære (kan undlades)

Jordbær-dressing (som også kan bruges andre steder)
4 store jordbær
4 spsk olie
½ spsk balsamico
½ tsk salt
½ meget moden pære + 1 daddel (eller 2-3 dadler og ingen pære)

Salat:
Skyl og ryst spinaten. Lig den i bunden af fadet.
Broccolistokken skæres fri for skal og bund hvis den er tør og kedelig. Når du er nået ind til den hvide del, skæres det i tern og hældes over salaten.

Asparges skylles og enderne brækkes af. Skær asparges i små stykker og drys også dem over salaten.
Kiwi skrælles, skives og skiverne halveres. I salaten med dem!

Halvdelen af pæren skæres i tern og fordeles i salaten.

Dressing:
Den anden halve pære (eller en ekstra daddel) blendes sammen med de øvrige dressing ingredienser. Smag til.
(Friske jordbær er lækre, men du kan også bruge frosne)

Fordel en passende mængde dressing over salaten. Stil resten frem på bordet til høflig selvbetjening. Eller gem den til din næste salat ;-)

Velbekomme.
Hulehilsen Malene


Psssstt! 
E-bogen:
Overskud med grønne smoothies.
Er nu klar! Vil du høre mere om den?

Læs MERE HER
*****************

Opskriften er glutenfri, mælkefri, laktosefri, stenalderkost, vegansk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar