Paleolivet: Anmeldelse Alligator chopper.

tirsdag den 8. december 2015

Anmeldelse Alligator chopper.

Jeg siger tit, at grøntsagerne er konge i et hvert måltid: Men indrømmet, de kan tage tid at klargøre. Og lige her, kan det jo være en fordel med smarte køkkenredskaber, der får tingene til at gå lidt hurtigere (med mindre du er total Ninja med en kniv).

Sådan en sag er alligatorchopperen fra Novatus.
Fordi den lynhurtigt får forvandlet en større mængde grøntsager til skiver eller tern.
Og derfor bliver den flittigt brug her i hulefamilien.
For med hele 5 familiemedlemmer, ja så skal der RET mange grøntsager på bordet.

Chopperen har 3 forskellige kniv-indsatse. En til "store" tern. En til små tern og 1 til skiver.
Og så har den et lille hvidt plastnet, du ligger mellem de grønne plasttern, så det er nemmere at få grøntsagsrester fri af chopperen, når den skal gøres rent. (se evt. film i bunden af indlæg)

Anvendelse af Alligator chopper

Den er aller-oftest i brug, når der skal laves rodfrugter i ovnen. (Som fx selleriternene her)

Men jeg har også eksperimenteret med andre ting.
Fx rabarber til raberbermarmeladen (find opskriften her).

Den kan anvendes til nærmest alt slags frugt og grønt, men også til ost, skinke, kød og hvad du ellers skærer i tern med en kniv. (Har dog ikke testet med råt kød)
Den kan være en stor hjælp til løg, også hvis du har børn i køkkenet. De skal bare halveres på den led, der går fra top til bund. (Her kan du med fordel anvende indsatsen)
 
 
 
 
Den lille indsats har jeg fx testet med ingefær og hvidløg.
Jeg bruger ikke den lille så meget, mest fordi jeg er MEGET glad for min hvidløgspresser (den kan du se anmeldt her hvidløgspresse), men også fordi den drillede en del, da jeg brugte den til ingefær (som indrømmet, er en ret sej lille sag)
 

Håndtering og Anmeldelse af Alligator chopper.

 
 
Den er nemmest at håndtere med blødere grøntsager (Rigtig fin på fx squash, halve løg, agurk, tomater, kartofler, frugt). Anvender du den til hårde grøntsager som fx sellerien nævnt længere oppe. Ja, så skal der altså smækkes til, når du smækker knivsættet ned over.
Får du ikke nok slag på, risikere du, at knivene kun går halvt igennem grøntsagen og derefter sidder fast. Og det er lidt svært, at få dem løsnet igen.
For knivene - ja de er altså SUPER skarpe!
 
Alligator chopperen er bygget op, så du ligger maden på den grønne tern og smækker de valgte knive ned over. På toppen findes så en opsamlingsbakke, som kan holde styr på den hakkede mad.
Vi har dog valgt ikke at bruge opsamlings-toppen, da den bliver alt for hurtigt fyldt (Det er altså en ulempe, når der skal håndteres mange grøntsager). I stedet lever vi med, at der engang i mellem er noget der flyver af, og samler det op fra køkkenbordet.
 
I mellem de grønne tern befinder sig en lille hvis plastik-rist. Den er SUPER smart, fordi det gør det Så nemt, at få madresterne ud fra "mellem ternene" (Et stort problem ved vores gamle chopper). Du løfter simpelthen bare den lille rist op når du er færdig og skyller den.
 
Desuden findes der 3 forskellige knive til den store chopper, samt en lille chopper med små tern (Den jeg har testet med ingefær og hvidløg)
 
Jeg bruger mest de store tern, som her:
 
 Der er vel ca 1 x 1 cm
 
Hulefar elsker at lave alle mulige slags blandede rodfrugter i ovn med de store tern.
 
Den lille chopper, er især god til hvidløg, oliven (uden sten forstås) og andre små smager, som skal i meget små tern. 
 

 Plus og minus ved Alligator chopper

 
 
Kort opsummeret, så er fordelene:
 
  • Det går lynhurtigt at skære en masse grøntsager
  • Den er nem at gøre ren
  • Der er flere knivsæt at vælge i mellem
  • Den lille rist, gør der ikke sidder mad fast til sidst
  • Gør det sjovt for børn at være med i køkkenet
  • Kan tåle opvaskemaskine
 
Ulemperne.
 
  • Den kan have svært ved de hårde grøntsager og når de først sidder fast, er de svære at få af.
  • Top opsamlingssystemet duer ikke til utålmodige mennesker som mig, jeg ville foretrække det røg ned i en større beholder.
  • Indrømmet det er endnu et stykke grej der fylder i køkkenet 
 
Ville jeg købe den, hvis jeg vidste, hvad jeg ved nu efter grundig test?
 
JA!
Den er en stor hjælp i køkkenet når der skal laves mad til flere end 2.
 
Overvejer du selv at købe en? KLIK HER for at se Alligator chopperen.
Foretrækker du at have en større beholder UNDER din chopper, ville jeg nok kigge på Lurch modellen i stedet. Den har jeg altså ikke testet! KLIK HER for at se LURCH model
 
Er du til den visuelle udgave, så er der en video her, hvor du kan se den "in-action":
 
 
 



 
INFO om indlægget:
Min chopper er sponsoreret af Novatus.
Jeg tjener intet på dit eventuelle køb hos Novatus.
Link til helseplus er affiliatelink.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar