Paleolivet: Kold chokolade tyrker

torsdag den 16. juli 2015

Kold chokolade tyrker

Eller .. det hedder vel egentlig en "kold tyrker" på sit chokolademisbrug. Jeg ELSKER mørk chokolade. Spiser gerne 80%. Uhmmm.
Og så skulle de jo nærmest være både lovligt, sundt og alt muligt.

Problemet er bare..
Ja altså, jeg er ikke typen der "bare kan nøjes med en lille firkant, når det er så mørk chokolade". Jeg har mere udviklet mig til typen der "spiser det hver dag, og gerne en 30-40 g om dagen". Nåe ja, og gerne på fyldt mave! (Se det kan man kalde bonus-kalorier)

Jeg har nærmest udviklet et afhængighedsforhold.

Det kan selvfølgelig godt virke som helt uskyldigt.

Men jeg bryder mig ikke om afhængighed (måske konsekvensen af at være barn af en alkoholiker).
Jeg bryder mig heller ikke om ekstra kalorier, som bliver spist på den forkerte måde.

SÅ det må ha en ende!

Og nu skal jeg snart på ferie. Så det er tid til en kold chokolade-tyrker! Min ferie bliver garanteret fyldt med så mange andre tomme kalorier og godt selskab og nydelse, at det burde være "piece of cake".  (Og min mand køber heller ikke chokolade til mig når vi er på ferie. Sidste gang jeg endelig havde taget mig sammen til IKKE at putte det i indkøbskurven, havde han noget med hjem for at trøste mig over et eller andet jeg ikke kan huske længere. Og helt ærlig, hvem vil stoppe sin mand i at komme med chokolade til en?)

Nu har jeg delt det med jer alle sammen! Så nu hænger jeg på den! I er velkomne til at spørge mig om det holder her om et par uger!

Hvad er din last? Har du også noget, du kunne bruge en lille pause fra?
Første skridt er at erkende, at det ikke længere indtages "engang i mellem", men er blevet til noget "du nærmest ikke kan leve uden".
Næste skridt er at forstå, hvorfor du ikke længere vil være afhængig!
Og hvad vil du få ud af det?
Måske er der noget andet der skal sættes i stedet for? Hvad er det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar