Paleolivet: Paleo madplan uge 17

søndag den 19. april 2015

Paleo madplan uge 17


Hvis du har læst mit blogindlæg fra i fredags (FIND DET HER) så ved du, at jeg er i gang med 21 dage, hvor jeg har ekstra fokus på kost og træning, fordi jeg følger online-programmet "21 dage til sprød silhuet".

Derfor er kulhydrat-timing ENDNU mere vigtig for mig end den plejer. Det skal være kulhydrat med stivelse, altså primært rodfrugter

Som altid kan de kulhydraterne erstattes af andre grøntsager for dig der er low carb.

Ugens madplan uge 17


Mandag: (High carb - festmåltidsdag- lav broc-za for low carb)

Det skal være en af vores favoritter. Rootza. Da det er den eneste dag i ugen jeg må få mere end 1 kop stivelse. En eller anden variant af denne: Rootza med oliven og parmaskinke.
Og måske en gang hindbæris til dessert





Tirsdag:
Jeg har "faste" dag og må kun få 1 måltid. Det spiser jeg inden aftensmaden.
Resten af familien får Tomatsuppe med rejer og måske en form for gulerodsbrød til.

(Der må gerne være lidt rester til min frokost - putter det i et stort "syltetøjsglas" og tager det med på arbejde med friske rejer. Mums.





Onsdag: (Træning og dermed carb dag- for low carb vælg blomkålshumus)

Kyllingefilet stegt på panden, serveret med rødbedehumus og masser af grøntsager.
Fx grønne bønner, broccoli og blomkål (dampet eller ovnbagt)






Torsdag: (Low carb dag)

Det bliver en af de nemme, da alle kommer sent hjem. Hulefar laver kålgryde.
Det er nemt og hele familien elsker det.
Det er også nemt, at lave portionen stor nok, til der er til frokosten næste dag.
(Alle mine frokoster er i denne periode low carb)





Fredag: (Træning og dermed carb dag - se kommentar for low carb)

Lammekoteletter med ærtemos og broccoli røsti
(Der er både carbs/stivelse i ærtemosen og lidt i røstien. Vil du have det low carb laver du broccoli-klatterne uden rodfrugt og serverer avoziki til)






Lørdag: (Træning og dermed carb dag- drop kartoflerne for low carb)
Weekend ah!
Pulled pork med coleslaw
og
ovnbagte kartofler/sød kartoffel.




Søndag: (Low Carb)

Helstegt eller grillet kylling med fennikelsalat med vanilie og lakrids + en anden salat/grøntsagstilbehør afhængig af køleskab.









Hav nu en super skøn uge!
Hulehilsen Malene

Vil du se flere madplaner?
Vil du have flere forslag til madplaner? Så har jeg en hel kategori der hedder madplaner. (Denne ligger pt øverst, så scroll ned!)




Har du brug for flere hurtige opskrifter?

Så bliv VIP og med på Paleolivets nyhedsbrevs liste. Jeg lover at du ikke bliver spammet. Jeg skriver normalt allerhøjest en gang om ugen.
Når du melder dig til, får du en pdf med 7 hurtige retter der kan være på bordet i en fart!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar