Paleolivet: Okse frikadeller

mandag den 4. august 2014

Okse frikadeller

I hulefamilien ELSKER vi frikadeller. Uhmm. Det gælder om ikke at gå ned på frikadeller, ikk? Frikadeller er ret nemt, selv uden den klassiske model med mel og mælk. Vi rører tit sammen efter hvad vi lige har i køleskabet og hvilke krydderier vi har lyst til, så jeg får sjældent skrevet ned. Men nu har jeg noteret, så her får i paleo frikadeller helt mælkefri og kornfri. De er blevet godkendt, at hele hulefamilien.

paleo frikadeller

Paleo frikadeller med oksekød

1 kg hakket oksekød
4 store æg
1½ spsk sennep
1 spsk rosmarin eller timian
3 fed presset hvidløg
salt og peber

Det hele røres sammen. Farsen formes til små frikadeller - brug fx en ske dyppet i koldt vand. Bag dem i ovnen ved 180 grader ca 20 min (eller steg i fedtstof på en pande, hvis du foretrækker).


Tips til frikadeller:
  • Der kan godt være lidt gråt udflydende omkring frikadellerne, når du bager dem. Det er kødsaft og betyder ingenting. Smid dem på et fad, inden servering.
  • Du kan sagtens tilsætte et par revne grøntsager, hvis ungerne spiser for lidt grønt.
  • Vi laver altid store portioner, så er der lidt til madpakke eller fryseren.
  • Du kan bruge lidt kokosfibermel, hvis du vil forsøge, at gøre dem mere klassiske i konsistensen.
  • Farsen kan også laves til et farsbrød, så skal bagetiden blot øges (til ca 40 min)
  • Frikadellerne kan sættes på spyd skiftevis med peberfrugter for sjove børnemadpakker

Prøv også - alle disse fars, kan også anvendes til frikadeller:
Italiensk farsbrød
Lammepate


Pssssstt. Min madpakkebog er faktisk færdig. Det er så spændende.Jeg har summet mig sammen til at der er ca 100 forslag til din frokost!  Hvis du vil læse lidt mere om den, så er det HER der sner: Klik for at læse om hvad den bog går ud på


Hulehilsen Malene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar