Paleolivet: Nynnes fantastiske Paleo succes historie

søndag den 27. juli 2014

Nynnes fantastiske Paleo succes historie

Her ser i Nynne

Jeg har glædet mig SÅ meget, til at bringe dette indlæg. Det er en helt fantastisk historie om hvor virkningsfuldt det er at spise Paleo kost. Nynne er sluppet af med en grim sygdom og har tabt sig og mistet appelsinhuden...
Og som bonus får du Nynnes favorit Paleo dessert - det lyder ret lækkert.

Hvad hedder du og hvor gammel er du?
Jeg hedder Nynne Rieks, og er 29 år. 

 Hvor længe har du spist Paleokost?
Jeg startede sidste år 2013 i april, så det er jo efterhånden 15 mdr. 

Fortæl hvad du har fejlet? Og hvor længe?
 Sidste år i februar, mærkedes mit venstre ben pludselig mærkeligt! Det var helt oppe fra midt på maven, og hele vejen ned til tæerne. Jeg kunne ikke mærke huden rigtig. Virkelig mærkelig følelse. Jeg blev sendt til neurolog, der konstaterede at der var nedsat kraft i benet, samt balancen var dårligere. Jeg gik til en del MR-scanninger - og blev tilknyttet sclerose klinikken. Grunden til jeg blev tilknyttet sclerose klinikken på universitetshospitalet, er at man kunne se jeg havde betændelse i rygmarven. Det er en autoimmun sygdom, hvor ens eget immunforsvar angriber nervebanerne i rygmarven, som så giver forskellige konsekvenser. Som tiden gik, kom der nye "fornemmelser" i benet, i form af isoleret prikken, uro, eller fx en kold fornemmelse på et isoleret sted. Jeg stoppede med alt sport (var middel aktiv) fordi det var mærkeligt for benet. Men også fordi det gjorde ondt. 

Hvordan helbreder man normalt de udfordringer?
 Hvis det var blevet konstateret at det var sclerose, kunne man have fået noget medicin, til at mindske de attacks der kunne komme. Men det findes ikke noget der ville kunne have helbredt det. Sclerose er som sagt en autoimmun sygdom, som man ikke har nogle forklaring på. Og derfor heller ikke noget helbredende medicin.

Hvordan har du fået det bedre? Har Paleokosten haft andre fordele end at helbrede din sygdom?
JA - jeg er ikke længere tilknyttet scleroseklinikken, da betændelsen i rygmarven ikke har udviklet sig yderligere, det har stået stille i et år. Så det er virkelig en lettelse! Og det var årsagen til jeg startede på paleo! 
Derudover har jeg ikke samme maveproblemer længere. Skal vi ikke bare sige, at der var fart på maven før i tiden ;) Jeg har sørme også tabt mig ved det. Har tabt 15 kg ca.
En veninde har desuden fortalt mig at jeg ikke længere har noget appelsinhud på lårene. Så det er ren win win :)

Hvordan har du det i dag?
Jeg har det skønt! Det betændelse jeg fik konstateret i rygmarven, er der stadig. Eller det vil sige, det er blevet til arvæv. Og det kan ikke bare forsvinde. Så det betyder jeg stadig har 15-35 % nedsat kraft i venstre ben, prikken fornemmelse og det trykker mærkeligt i benet. Men jeg vil ikke lade det bestemme om jeg kan dyrke sport - så jeg dyrker crossfit - 5 gange om ugen ca, og spiller fodbold igen. Jeg har så bare måttet affinde mig med, at jeg blandt andet i fodbold, tænker hurtigere end det venstre ben kan følge med til. Og det at balancen er lidt dårligere, er også at mærke til fodbold, men det må jeg lære at acceptere - jeg spiller og det er næsten det vigtigste ;)
Det kan tydelig mærkes, at jeg ikke får de tilsætningsstoffer som jeg før fik. Det mærkes også tydeligt, at jeg ikke får kulhydrater og stivelse fra korn og kartoffel. Jeg er ikke oppustet på samme måde mere. Og ja - generel velvære i kroppen :) 
 
Hvordan fandt du på at forsøge dig med Paleokost til bedring af din sygdom?
Jeg var inde og undersøge og læse omkring hvad der kunne påvirke autoimmune sygdomme. Fandt en masse viden omkring det og blev rigtig nysgerrig på det. Og ja nogle mener jo, at årsagen til at vores kroppe angriber sig selv, som det er tilfældet ved autoimmune sygdomme, er fordi den bliver forstyrret af alle de e-numre og pesticider der er i vores moderne mad i dag. Der er undersøgelser der viser at visse proteiner i fx korn såsom lektiner, er noget skidt da vores tarm ikke kan nedbryde og fordøje dem. Og det kan bla. fremme inflammatoriske processer, øget vægt og dårlig fordøjelse osv. Så jeg synes ud fra den betragtning, at det var meget åbenlyst at prøve og se hvad der skete hvis jeg udelukkede korn, kartoffel osv. 
Har du prøvet, at vende tilbage til normal dansk kost og hvad skete der så?
Nej jeg har ikke i længere perioder vendt tilbage. Men har lavet cheatmeals af og til. Og det har jeg besluttet der også skal være plads til. Men når det så er sagt - så vil jeg ikke risikere at jeg begynder og udvikle betændelsen i rygmarven igen, så derfor er det ikke et problem for mig at lade være.
Men når jeg tager et cheatmeal - bliver jeg mærkbar trættere af det. Min mave protesterer og jeg bliver oppustet af det. Hvis det er hvidt brød - så får jeg også hovedpine et par timer efter, det er som om det spænder i hele kraniet. 

Spiser du 100% paleokost i dag eller er der nogen områder, hvor du falder i engang i mellem?
Ja, jeg spiser 100% paleo. 1.0 så heller ingen mælkeprodukter. Men som sagt - hvis jeg skal ud og spise, så tager jeg det der kommer. Men prøver at forberede mig på sådan nogle situationer. Så i stedet for at spise kartofler, så tager jeg noget kogt knoldselleri med. Eller nøjes med kødet og det grønne :) Så jeg har fx ikke fået en kogt kartoffel siden april sidste år... 

Hvordan er omgivelsernes reaktion?
Mange tror man er på kur. Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at bare fordi man ikke vil spise dårlig mad, eller konventionel mad, så skal det påtales. Eller når man hopper udenom rundstykkerne og spiser noget andet paleo morgenmad, så er det "mærkeligt".
Man skal forklare sig utroligt meget - det gør jeg også gerne, men når det drejer over i at man skal forsvare sit valg, så synes jeg det er træls. Jeg sidder jo heller ikke og anfægter deres valg af mad. Nu har dem i nærmeste omgangskreds efterhånden vænnet sig til det, så der er det mere interesse for hvilken spændende mad jeg nu sidder med.

 
Får du støtte fra familie og venner eller har du selv mad med, når du bliver inviteret ud?
Ja de nærmeste har efterhånden fundet ud af, hvad det er "go", og hvad der er "no-go". Og der er også nogle som eksperimenterer med at lave nogle paleoretter til når jeg kommer. Ofte må jeg også gerne låne en pande og bare lige lave mit eget. På den måde, får jeg hvad jeg vil have, og de er ikke ekstra besværet ved det. 

Nu hvor du ved, hvad du ved, altså hvad den rigtig mad og den forkerte mad gør ved kroppen, ville du så vende tilbage til normal mad, hvis du ikke blev umiddelbart syg af det (vel vidende, at det stadig kan have konsekvenser på den lange bane, at spise almindelig dansk standard kost)?
Jeg må sige, at som det er nu, så kommer jeg aldrig til at spise "normal" mad igen på hverdags basis. Jeg har jo mærket hvordan min krop nyder godt af, at jeg er god ved den. 

 Hvad er din favorit Paleo ret?
Hmm man går aldrig fejl af en god oksekøds steak med lækker salat, græskarkerner - crunchy morbær - mango - og en lækker kokosmælk dressing, og med batat strimler fra ovn. Ellers synes jeg det skifter meget. Lige nu laver jeg meget kinaradise - som spaghettistrimler, og med kødsovs. Spidskål stegt i smør med figner, er også altid en vinder. Eller bacon-dadler ruller!! Ej men der er jo mange lækre!! :)
Hvad er din favorit Paleo-treat?
Hvis det skal være simpelt, så kan en frossen banan, med pisket kokosmælk, ren kakao og tørretfrugt henover være så godt! Jeg har altid dadelmasse liggende i køleskabet- så man forholdsvist nemt kan lave noget dadelkonfekt, rullet i frysetørret frugt, lakridspulver eller chokolade. Men en god paleo brownie hitter mest - det sker bare ikke så tit :)
Har du "omvendt" andre i din omgangskreds?
Der er flere veninder som eksperimenterer med paleo kost. Men har omvendt 3 som lever 80-20 efterhånden. Og mange har taget enkelte retter til sig :) 
Herlig historie ikke?
Har du lyst til at få nyheder fra Paleolivet og en pdf med 7 hurtige Paleo-retter! Du kan tilmelde dig Paleolivets nyhedsbrev lige her: Ja tak til nyhedsbrev.

Vil du læse flere historier?
Læs Jimmis succes historie
Læs Camillas historie
 
Affiliate link

2 kommentarer:

  1. Er så stolt af dig Nyns, jeg støtter dig 100% :)
    Tak for inspirationen til madlavningen i vores hjem/dit hjem :)
    Og tak for de mange lækre opskrifter :)
    Hilsen en af veninderne :)

    SvarSlet
  2. Dejligt at læse at du har det godt Nynne :o)

    SvarSlet