Vi elsker ovnbagte rodfrugter af alle slags. (Scroll længere ned i indlægget, for at se vores rodfrugtefad)
Og vi elsker dem endnu mere, når man kan dyppe dem i en gang god mayo-dip. Faktisk spiser vi ret store mængder er rodfrugter og mayo i løbet af vinteren og indtil alle forårets nye grønsager begynder at dukke op.
Den er SUPER nem at lave, hvis du følger anvisningen på lynhurtig mayonnaise lige her.
Mayo-rodfrugte-dip:
Brug ca halvdelen af den portion mayo du har lavet og tilføj
1 fed presset hvidløg
2 tsk koncentreret tomatpure
1 tsk paprika.
Rør sammen. Smag til. Server.
Hulefamiliens bagte rodfrugter:
Vælg 2-6 forskellige af følgende:Pastinak,
selleri,
jordskokker,
rødbeder,
gulerødder,
persillerødder.
Hvor mange forskellige afhænger af, hvad vi har i køleskabet. Beregn gerne ca 400 g pr mand.
Rens og skræl rodfrugterne.
Vend dem i rigeligt med olivenolie og lidt god salt og paprika.
Ovnbages ved 200 °C længe nok, til at de er sprøde. I vores ovn betyder det gerne mindst 50 min. Men hvis du ikke har behov for at fylde 2 hele bradepander, kan det muligvis gøres lidt hurtigere end det. Så kig til dem efter 30-40 min.
*** Velbekomme**
Hulehilsen Malene
PS. Prøv også ovnbagte paprika krydrede blomkål. Uhmmm!!! (Du finder opskriften i bunden af indlægget!!)
Glutenfri, mælkefri, sukkerfri
Ingen kommentarer:
Send en kommentar