fredag den 28. marts 2014

Raw Gulerodskage med kokos-citron-frosting

I går talte jeg om fejring og hurra - af  og for jer mange dejlige læsere. Jeg er kommet frem til 2 måder. Den ene er en kage. Yes!
Den anden bliver en lille give away - stay tuned!

Kagen er skøn og den er rå - skal altså ikke bages. Der findes forskellige versioner ude i blogland, men alle dem jeg har set, har en topping af mælkeprodukter, så jeg satte mig for at finde en super skøn mælkefri løsning. Og jeg synes det er lykkes.

Min topping indeholder Creamed coconut. Jeg ved det godt, det er ikke et supermarkedsprodukt. Jeg forsøger primært, at dele opskrifter, der kan laves af helt almindelige ingredienser, uden for mange specialindkøb. Men Creamed coconut er rigtig dejligt, og kan fås i enhver helsekost biks eller på nettet til omkring 40 kr, så du bliver ikke ruineret :-).

Nå, det var vidst rigeligt med snik snak fra min side, skal vi se at komme til opskriften:


Raw Gulerodskage

3 dl fintrevne gulerødder
½ dl svedsker
½ dl rosiner
½ dl dadler
1 dl valnødder (må gerne have ligget i blød et par timer)
1 dl mandler/hasselnødder
½ dl ristede kokosflager (kan udelades)
1½ tsk kanel kanel
½ tsk  Kardemomme
revet skal af ½ øko-citron
Lidt fint revet muskatnød (du kan godt bruge stødt, jeg kan bare bedre li det frisk)
en knivspids salt

Topping
100 g Creamed coconut
1 spsk kokosolie
1 spsk honning eller anden sødning
Saft fra ½ citron
lidt  vanilie pulver
1 knsp salt
Ristede kokosflager (kan udelades, men det pynter nu fint)

Blend nødder til mel - den behøves ikke være fin. Hæld nøddemelen i en skål. Blend rosiner, dadler og svesker til en klistret masse. Den hældes i skålen til nøddemelen.
Riv gulerødderne fint og hæld også dem i skålen
Tilsæt øvrige og bland alle delene sammen med rene hænder.

Fordel massen på en stor spisetallerken eller en lille form og stil i køleskabet.

Til topping smeltes kokosmassen i et vandbad (en skål med kogende vand er fint), sammen med kokosolie. Bland den bløde masse med citronsaft, honning og lidt vanilie. Smag til. Det skal være lidt syrligt.
Cremen smøres ud over kagen. Hvis det driller lidt, kan du varme kniven med en gang varmt vand et par gange under vejs. Drys med ristede kokosflager.

Stil kagen tilbage i køleskabet - gerne et par timer så smagen rigtig fordeler sig.
Spid og nyd. Uhmmm

Obs. Kagen ser lille ud, men start med små stykker. Den mætter noget mere end almindelig kage.

Hvis du ikke lige har creamed coconut (også kaldet kokossmør) eller har lyst til rå kage i dag, kan du i stedet overveje det skønne bananbrød der også kan bages som muffins med lidt god mørk chokolade. Du finder opskriften her:
KLIK for opskrift på bananbrød

Hvis du ikke er til kokostopping, kan du trille massen til et par frække kugler.

*****
  • Har du lyst til at følge med via bloglovin? Så er det lige her: Følg via bloglovin
  • Har du lyst til at få Paleolivets nyhedsbrev med tips til det sunde men sjove liv, så skriv dig op lige her: Få nyhedsbrev. (Du får en pdf med opskrifter til hurtig mad i velkomstgave!)

Vi ses!



Indeholder aff.links
Glutenfri, mælkefri, sukkerfri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar