Paleolivet: Banan (brøds) muffins

fredag den 7. marts 2014

Banan (brøds) muffins

Paleo banan muffins


Denne opskrift har allerede fået anbefalinger af flere på facebook. Der var en der havde brugt min opskrift på bananbrød til at lave bananmuffins. Og den ide kunne jeg ikke stå for. Så er bagetiden jo meget hurtigere og man har en lille handy sag til madpakken.
Så inden skituren til Isaberg sidste weekend, lavede jeg lige et portion. Vi fik 3 hver i madpakken og det var populært!

Paleo Bananbrøds-muffins
3 æg , deles i blomme og hvide
1 tsk honning eller dadelsød
4 spsk oliven olie
 3 meget modne bananer
1 tsk vanilie pulver uden sukker
1 tsk natron + 1 tsk citronsaft (kan udelades)
2 tsk kanel eller mere.
1 knsp salt
1½ dl mandelmel(giv mandler en tur i minihakker/foodprocessor, eller køb fx her )
1 dl kokosfibermel  (du kan vælge at bruge hjemmelavet, se her )
1 dl hakkedede valnødder (kan undlades)
 3 fintrevne gulerødder/pastinakker

Riv rodfrugterne, hvis det er mest gulerødder, så vrid dem lige engang og hæld gulerodssaften fra. (Den skal ikke med)
Del æg i hvide og blommer. Pisk hviderne stive.
Hæld blommer og de øvrige ingredienser i en anden skål og rør det sammen.
Derefter vendes æggehviderne forsigtigt i dejen.
Dejen fordeles i muffinforme. Jeg fik ca. 20 stk.
Bages ca. 25 min ved 180. Stik en pind i brødet og se om den kommer ud fin og tør ellers giv brødet lidt længere tid.

De smager dejligt, men holdbarheden er ikke så lang. Opbevar i køleskabet. Eller smid dem i fryseren.
Hvis du spiser gedeost, kan de flækkes og beriges med en skive i midten inden de smides i madpakken.

Disse muffins kan jo også bruges, hvis du lige har brug for en bærbar og eller hurtig morgenmad. Både muffins og kogte æg, kan laves i forvejen. Andre gode ideer til hurtig morgenmad på farten finder du her: 10 gode ideer til morgemand på farten

PPpppssstttt! Hvis du spiser mørk chokolade, kan man godt putte små stykker hakket mørk chokolade i, og få det endnu mere kage-agtigt!

Bonustips!
Hvis du rigtig tit bruger mandelmel eller foretrækker det meget fint, så kan det være værd at investere i en MANDELMØLLE. Det er faktisk en ret lille smart fætter, der nemt laver mandelmel. Du kan se den her:

************ ************** ************
Vil du have besked, når der kommer nye sunde, nemme, sjove ospkrifter på bloggen?
Så følg med på facebook eller bloglovin eller tilmed dig nyhedsbrevet: JA TAK - jeg prøver nyhedsbrevet.!
Fedt! Så ses vi :-)


Glutenfri, mælkefri, sukkerfri
Indeholder affiliatelinks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar