tirsdag den 3. december 2013

Kylling med kokos, svampe og chorizo i ovn

 Denne ret fik høje ratings i den lille familie til aften, så den bliver straks delt.

Manden min havde købt en masse kyllingebryster og så måtte jeg ellers trylle med indhold fra skabe og køler.

Til 8 personer:
1400 g kyllingebryst
2 porre
1 stor dusk grønkål (hvis det ikke er i sæson, så brug mere spinat)
2 dåser kokosmælk
10 skiver chorizo (eller bacon eller serranoskinke, hvis du spiser nogen af delene i den Paleokost)
1 pose frossen helbladet økospinat (fx 4-500 g, mere hvis det også skal være tilbehør)
1 lille bakke marksvampe (eller alm. svampe, det andet er bare ekstra lækkert)
ca 4 cm revet ingefær.
Salt og hvidløgspulver eller hvidløg

Tø spinaten op og dræn for væde. Jeg brugte mikroen. Salt den evt let. Fx urtesalt.
Chorizo skæres i skiver og skiverne halveres.

Er kyllingebrysterne store, kan de flækkes på tværs. Alle kyllingestykker drysses med salt og hvidløgspulver (eller frisk hvidløg), og brunes let på panden i en gang fedtstof, fx kokosolie. Når du er næsten færdig med at brune smider chorizostumperne på panden, så de også lige blive sprøde

Grønkål renses og stokkene fjernes. Du kan rive det af stokken og så rive det i lidt mindre stykker med fingrene. Lig dem i et stor ovnfast fad.

Porre skylles og skæres i skiver. Skiverne får lige 2 min. i mikroovnen (eller dampes i en gryde). Fordel dem over grønkålen.

Fordel herefter kylling og pølse over grønkålen og smid den i ovnen ved 200 oC. Der kan den lige stå 10 min. mens du renser og skiver svampene.  Kokosmælken blandes med revet ingefær og lidt salt.

Nu hældes kokosmælken over retten og svampe fordeles hen over. Giv 10 min mere.

Til sidst fordeles spinaten i hullerne mellem kyllingen og det hele sættes i ovnen igen, ca. 10 min.

Server - jeg spiste retten ovenpå mere spinat. Blomkålsris vil også fungere fint. Eller bare som det er!
Velbekomme.

*************************
Førstehjælp:
Kan du ikke lide svampe? Udelad dem blot.
Mangler du porre? - kan erstattes af 1 stort løg eller undlades
Du kan også nøjes med enten grønkål eller spinat
Hvidløgspulver kan erstattet af frisk hvidløg
Frisk ingefær kan erstattet af tørret ingefær

Familiens dom:
Silje gav mig et stort knus da jeg kom hjem fra træning og sagde, hun godt kunne li maden.
Far og drengene var helt vilde med det. Silje ville gerne undgå spinaten. Men jeg tror der står i håndbogen for 7 årige: Start altid med at forsøge at undgå de grønsager der!
Mor: Det smager helt vidunderligt.

****
Ku du bruge opskriften? Så har du måske lyst til at gøre som 100-vis af andre og få besked når der kommer nye opskrifter på bloggen?  Oppe i panelet til højre, kan du følge Paleolivet på facebook eller via bloglovin eller smide din e-mail, så få du dem direkte i din indboks.
Fedt - så ses vi!
 
Mælkefri - Glutenfri

3 kommentarer:

  1. Yum, lyder som en virkelig lækker kombination (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. Det er herligt - jeg har fået flere tilbagemeldinger om at denne ret er afprøvet og har været en succes! (Ligesom den bestemt var hjemme hos os)

    SvarSlet
  3. Nu måtte jeg lige ind og tjekke opskriften igen, da jeg ikke kunne huske den i hovedet. Jeg har lavet denne ret adskillige gange og den er er bare en fuldtræffer.
    I øvrigt rigtig godt med en ret MED kokomælk men UDEN karry, som krudtuglen ikke er så glad for.

    SvarSlet