Paleolivet: 10 tips til dig der lige er begyndt på at spise Stenalderkost

mandag den 16. december 2013

10 tips til dig der lige er begyndt på at spise Stenalderkost

Synes du også, det er lidt af en jungle, at finde hoved og hale i Paleokosten og hvad man må og ikke må? Her er hjælp at hente.

I dag har jeg samlet 10 tip til dig der lige er begyndt. De er baseret på de 2½ år jeg har fodret min familie med stenalderkost efter bedste evne. Jeg har tygget mig gennem mange artikler, blogs og bøger om emnet, men det behøves du slet ikke, for det kan sagtens gøres simpelt.


1) Drop korn, sukker, ris, kartofler og bønner inkl. peanuts og Soya, fordi det indeholder antinæringsstoffer og fordi de fleste af ovennævnte ting, desuden gør dårlige ting for dit insulin-niveau, der får dig til at spise mere end du har behov for. Det samme gælder for forarbejdede fødevarer med masser af e-numre.

2) Paleo/palæo/stenalderkost er IKKE Low CARB, men Low CRAP. (Når det er sagt, er der masser god inspiration at hente i LCHF verdenen, når det gælder opskrifter, hvis man lige kan styre uden om de værste "vælte alting ind i uanede mængder ost og fløde"- opskrifter). Du vil automatisk spise færre kulhydrater end på en dansk standard kost, men du behøves ikke styre uden om dem. Spis glad rodfrugter og bær og frugter.

3) Spørg! Du vil blive i tvivl mange gange, om noget er ok eller ej. Her kan det være rigtig rart, at kunne spørge i et større forum. Du kan fx melde dig til gruppen: Paleo Danmark på Facebook. Her sidder rigtig mange dygtige folk (Der findes også bl.a. grupperne: Paleo uden PMS, Paleo for børn, Whole30 og flere). Men du må også være lidt kritisk og engang i mellem træffe dine egne valg i forhold til rigtig og forkert, for der er MANGE meninger og en del kan godt lyde, som om de har patent på sandheden. Der kan fx være delte meninger om grønne bønner og ærter eller bacon. Du er også velkommen til at stille spørgsmål her på bloggen.

4) Små skridt - især med børn. Forvent ikke at familien er klar til den helt store omlægning fra den ene dag til den anden.  Nogle ting foregår bedre listet ind. Det kan fx være, at du starter med at give halvt alm. ris/halvt blomkålsris til dagens ret, så de lige vænner sig til den. Måske er du selv klar til "all-in", så bare go for it. Ellers start med morgenmaden (læs evt. mere her). Sørg for fedt og protein fra morgenstunden, og oplev hvor god energi du får. (Skal det være nemt, så forberede evt. nogle æggemuffins til de første dage)

5) Vær klar på modstand fra omgivelserne. Støder du på kloge folk, der har meninger om at du spiser helt forkert, kan denne artikel give dig et hurtigt overblik i hvorfor du har ret og de tager fejl:
http://www.businessinsider.com/the-11-most-destructive-nutrition-lies-ever-told-2013-11

6) Undgå fanatisme. At leve paleo er ikke en diæt, men en livsstil. Kan du huske Kernesund familie? Pludselig skulle alle spise som dem, men man møder ikke ret mange, der har holdt ved, vel? Der kommer hele tiden nye kost-trends, og nogle vælger at følge dem fanatisk og slavisk, men resultatet er som regel af efter ½ eller 1 år, så bliver det for anstrengende, og man stopper igen.  Stopper helt. Men der er så mange sundheds og livskvalitetsfordel i at spise Paleokost, at det vil være synd og skam. Jeg har spist stenalderkost i 2½ år nu, men engang i mellem så afviger jeg fra mine daglige principper. Det kan fx være jeg får serveret smørrebrød til frokost til et arrangement. Jamen, så spiser jeg da en rugbrødsmad eller 2, hvad der nu skal til, for ikke at være alt for uhøflig. Personligt, reagere min krop ikke dårligt på rugbrød. Det kunne også være ris eller kartofler. MEN husk der er forskel på at spise lidt "forkert" mad fordi situationen kræver det en sjælden gang og at spise det, fordi man lige har lyst/ det er nemmest. Der skal altså lidt forberedelse til.

7) Keep it simple. Drop al det der, med mærkelige ingredienser og brød og sager til at starte med. Det kan du altid afprøve senere, når du er mere fortrolig med din nye livsstil og pludselig vågner op og bare drømmer om en sandwich/burger med bolle eller lign. Indtil da, fokuser på at alle dine måltider skal bestå af noget god protein og en hulens masse grønsager, samt lidt godt fedt fra fx nødder, oliven, kokos. Spis helst din frugt til måltiderne - som smagsgiver til fx salaten.

8) Vær på forkant. Fyld et par ekstra poser færdigpakkede frosne grønsager i din fryser. Det er vigtigt at have noget til "nødsituationer", når du bare ikke orker/har tid eller lign. I det hele tager er et lille lager af gode sager vigtigt, hvis du ikke skal falde i, i starten. Prøv også gerne det lille tips med at klargøre grønsagerne på forhånd, som beskrevet her. Jeg ved godt, at det ikke altid er lige let at få dem lavet, men det hjælper altså virkelig med madplaner. Se eksempler her:Ugemenu til stenalderfolket,  Ugen i mad eller her: Søndagsavisens madplan omskrevet til Paleo

9) Mælkeprodukter. Her på bloggen bliver de så vidst muligt undgået. Der er ret delte meninger om mælkeprodukter og du kan sagtens finde en del litteratur der forklarer hvorfor de bør undgås. Mit bedste tip er at undlade dem et par uger og så prøve sig lidt frem, hvad man kan tåle. Der er mange flere end man tror, det egentlig ikke kan tåle dem eller kun tåler små mængder. (Du kan læse vores mælkehistorie her: Uden mælkeprodukter )

10) Nyd livet og nyd din mad. Glæd dig over de uanede muligheder og tænk en ekstra gang, næste gang du "længes efter" at spise det toastbrød/den hapsdog what-ever. Smager den virkelig godt? Sådan virkelig en nydelse? ........Eller er det bare bekvemt?

Der findes rigtig meget forskningsmateriale og rigtige mange gode real life beretninger om hvorfor Paleokost=Stenalderkost er godt og hvad det gør for dig og din krop. Det bedste bevis er det du får, ved at afprøve det på egen krop.

Ingen er perfekt. Og så længe det meste af det du spiser er godt, er du nået langt.



Læs evt. lidt mere om ris og hvorfor det ikke er så slet engang imellem her (på engelsk):
http://www.marksdailyapple.com/is-rice-unhealthy/#axzz2ncuIfhMB

Her er lidt om peanutbutter, hvis det er din last (men overvej lige cashewsmør eller mandelsmør først ikke!):
http://www.marksdailyapple.com/how-bad-is-peanut-butter-really/#axzz2ncuIfhMB

Min mening om gris/svinekød:
http://paleolivet.blogspot.dk/2013/07/den-lette-pulled-pork-med-coleslaw.html




    Kom og vær med :-)
    Måske har du som 100vis af andre lyst til at få besked når der er nye opskrifter på bloggen ? Du kan vælge at følge med på facebook eller få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar