Paleolivet: Paleo Pæretærte uden mel, sukker og mælk

fredag den 15. november 2013

Paleo Pæretærte uden mel, sukker og mælk

Super skøn pæretærte
Jeg har en målsætning her på bloggen om at poste flest indlæg omhandlende rigtig mad. Inspiration til dagligdagen. Synes ofte man ser at alt for manges kostomlægning ender i omskrivninger af gamle dårlige vaner. Hvad enten det hedder Paleo eller LCHF skal kager og godter ikke være hverdagskost. Men ugen har bestået af almindelige retter (som fx hakkebøffer med bagte rodfrugter, fiskefrikadeller og lammekoteletter med salat og pandestegt grønt) og jeg har ikke fået taget et eneste billede.

Nå, men hvad jeg har fotograferet er vores pæretærte. Vi stod nemlig med en masse pære og det var weekend. Så må man gerne lave pæretærte (.. tror jeg nok ;-).

Jeg har aldrig været den store dessert spiser og savner det ikke i hverdagen, men denne tærte var jeg virkelig begejstret for. Den smager meget bedre, end den er fotogen, siger jeg bare!

Så ud og fat nogle pære, mens det stadig er sæson! Den er hurtigt lavet, så er det bare at håbe du har en dåse kokosmælk i køleskabet!

Paleo pæretærte


Du skal bruge:
Top:
3-6 pærer
1 spsk kanel
½-1 citron, saften af
1-2 spsk honning (eller daddelpure, hvis du ikke bruger honning)

Bund:
2,5 dl valnødder (eller pekannødder eller en af disse blandet m andre nødder/mandler/kerner)
5 dadler
2 tsk kokosolie
½ tsk salt
½ tsk vanilie pulver(kan undlades)

Kokosflødeskum: (se opskrift længere nede)
1 dåse kokosmælk uden tilsætningsstoffer fra køleskabet.
vanilie pulver

Sådan:
Sæt ovnen på 190 C

Blend valnødder til fint mel. Tilsæt salt, olie, dadler og vanilje. Blend til tærte-dej-konsistens. Fordel I tærteform. Bag ca. 20 min. Tærtebunden afkøler lidt, mens fyldet laves.

Ovn skrues ned til 175 C

Skær pærerne i fine skiver, bare lad skrællen sidde på. Bland citron, kanel, honning og vend pærerne i bandingen. Herefter fordeles de med den fineste orden eller i dit eget kreative mønster. Jeg har lagt dem tæt, for jeg ville bruge flest mulig pærer, men har du ikke så mange, så kan du klare dig med helt ned til 3 pærer.

Bag 15 min mere og køl lidt ned inden servering - den må gerne være dejlig lun.
Spises med kokosflødeskum. MUMSSSS


Kokosflødeskum

1 dåse kokosmælk på køl
lidt vanilie pulver

Tag dåsen ud  af køleskabet. Skrab den faste del ned i en skål og pisk den luftig med lidt vaniliepulver. Der bliver ca 1 dl.
Gem den vandige del, til en anden dag og brug den i maden eller smoothien.
***************************************

Indrømmelse: Bunden var mere snasket end jeg havde forventet efter at den havde været i ovnen med pærerne. Heldigvis betød det ingenting, for den smagte virkelig godt (Og Bastian og jeg spiste resten til morgenmad...altså efter vi havde spist vores æg!)

TIPS TIL DIG:


  • Mangler du et godt sted at købe nødder? Vi køber tit hos http://www.noddebazaren.dk/ hvor man kan få nogle større portioner lækre nødder til fornuftige priser!
  • Har du ikke pære nok? Bland med æbler!
  • Kan du li opskrifter med frugt i? Når du tilmelder dig som VIP hos Paleolivet, får du faktisk en hel lille e-bog med opskrifter med æbler som en del af dine velkomstgaver. Og det koster ingenting. Du udfylder bare HER
  • Vil du være sikker på, at få besked, hver gang der er nye indlæg på bloggen? Så foregår det  via bloglovin 


Fedt - så ses vi!
Kærlig hulehilsen Malene
Glutenfri, mælkefri, sukkerfri
Affiliatelinks 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar