torsdag den 21. november 2013

Jordbær-rabarber marmelade til ungerne



Engang i mellem vil ungerne gerne have noget marmelade. Fx når vi laver paleovafler eller Paleobrød.

Og det er helt ok med mig, men det skal helst være UDEN sukker og mærkelig sødestoffer.

Her får du en vejledning til at lave din egen marmelade. Der er ingen præcise mål, men mere et par retningslinier og fremgangsmåde.


Til paleo marmelade skal du bruge:
Bær af en slags, frosne eller friske
vanilie uden sukker (søder og fremhæver)
evt. andre krydderier fx kanel, chili, appelsinskal (fremhæver)
pærer eller søde æbler (søder og jævner lidt)
dadler /tørrede abrikos (søder)

Jeg har brugt sådan ca
1 pakke øko jordbær
1/4 frysepose rabarber, høstet i egen have
vanilje fra urtekram
2 tsk kanel
2 pærer (søder og jævner)
10-15 dadler alt efter sødme behov.

Sådan gør du
De frosne bær hældes i en gryde og tøes op /koges. Tilsæt bare krydderierne med det samme. Når du har tændt for kogepladen hakker du et par dadler og hælder lidt kogende vand over. Smid også et par pære i tern med skræl og det hele ned til dadlerne. Når det har stået lidt og dadlerne er bløde, blendes hele molevitten og hælder ned til  bærerne, der lige får et opkog.

Smag til! Smag til siger hun - hvordan lige det? Tag en ske marmelade og vent til den er afkølet. Smag selv eller bed en af ungerne om det. Det er vigtigt den ikke er varm, da man får et andet indtryk af marmeladen når den er kold! Er den FOR sur, så må der mere daddelmasse i.

Hæld på skoldede glas og luk låget straks. Opbevares i køleskabet og brug en ren ske, når du skal tag. Så kan det sagtens holde nogle uger.

Andre opskrifter med rabarber:
Rabarbertærte fra Zigzaglyn


Indlægget indeholder affiliatelinks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar