søndag den 10. november 2013

Dejlig rødkålssalat

Tilbehør - tilbehør - tilbehør. Man kan bare ikke få inspiration nok i denne kategori hvis du spørger mig.

Vi har spist en dejlig rødkåls-salat som også appelere til mange børn.

Salat:
½ rødkål - fint snittet
½ agurk
1 stor håndfuld vindruer
1 æble
1 renset porretop (det grønne)
1 håndfuld græskarkerner (kan erstattes af andre kerner eller valnødder)

Dressing
Koldpresset olie
balsamico eddike
tahin
1 tsk honning
salt &peber

Snit kål, halver vindruer, skær æbler i små tern. Snit porrerne fint, Bland dressing med ca lige dele olie og tahin og 1/3 eddike.
Bland salat-sagerne med dressingen og top med græskarkernerne.

******************

Alternativer:

Porre: Hvis ungerne hader "rå løg" smagen så bare drop dem, ellers kan du også bruge forårsløg

Vindruer: Anden frugt kan bruges, mango er også skønt. Eller mandarin. Eller bare brug mere æble.

Græskarkerner: Kerner eller alternativt nødder kan ristet for at fremhæve smagen.

Tahin: Hvis du dropper tahinen er det stadig en god salat, men så foreslår jeg du rister nødderne.

Honning: Hvis du ikke spiser honning, kan du bruge lidt daddelmasse eller et presset æble til at søde med. Sødning kan også undværes, især hvis du skruer mere op for frugten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar