Paleolivet: Dagens frokost

tirsdag den 1. oktober 2013

Dagens frokost

Først en indrømmelse - det har godt nok været svært at lade være at spise chokolade efter oplevelsen i lørdags. Pew - lidt 80% og 70% chokolade er der røget ned om aftenen. Nogen gange er det som om, at et dårligt valg, kan tricke en helt vildt i dagene efter.
Måske lidt ligesom ex-rygere der bare lige skal ha en enkelt smøg til en fest og så hænger de på den igen?

Dagens frokost kommer her:

Det er ikke fordi det er et fantastisk foto, men fordi det er fisk. Købte noget frost Savanna fisk i Superbrugsen her den anden dag. Der er 2 stykker i en pakke, og den kostede vidst 25 kr. (un Jeg spiste kun 1 af de 2)
Jeg er stadig dårlig til at få spist nok fisk, spiser for meget okse/lam/gris. Og jeg orker ikke altid servere det for familien, fordi man skal være så opfindsom, for at de ikke brokker sig.

Samtidig tror jeg ikke altid, at jeg gør det lettere for min fordøjelse, med alle de "tunge" proteiner, så jeg har besluttet - MERE FISK.
Og denne her frokost fungerede faktisk rigtig godt.
Fisken var bare steg på panden med salt og peber. Til fisken - som topping (det skal til, for at fisk er sjovt synes jeg) - en mayo rørt med masser af dildspidser, lidt citron og koncentreret tomatpure. Namme nam. Tilbehør - 1 avokado og gulerodssalat med lidt rødbede (bagt rødbede rest fra aftensmaden) og en lille smule æble og lidt solsikkekerner.

Nemt - men virkelig lækkert. Spiser du nogen sinde fisk (ikke dåse) til frokost?

1 kommentar:

  1. Jeg elsker fisk og spiser det ret ofte også det som ikke er på dåse. Blandt mine favoritter er især laks, kulmule og makrel. Jeg giver det ret i af fisk kræver topping eller dressing før det er rigtig sjovt men er bare en favorit hos mig - men nu kommer jeg jo også fra en fiskerby så jeg er nok "erhvervsskadet" (-;

    SvarSlet