søndag den 7. juli 2013

Aftensmad på under ½ time. Spidskål med hvidløgssmør og lammekoteletter.


En super nem og super hurtig gang aftensmad. Steg/grill et par lammekoteletter og server dem med denne lækre spidskål, så er du kørende.

Den dampede kål med hvidløgssmør er en mega favorit her i huset - både hos børn og voksne.


Lammekotelet-tilberedning

Lammekoteletter nok til alle (vi er 5 og bruger normalt 1 kilo)
hvidløg
rosmarin
salt

Smider en gang lammekoteletter på panden (eller grillen) og giver dem en gang hvidløg, salt og rosmarin. Vend når de er brune og lækre.
Mens de steger, tilbereder du kålen! strimler du kålen fint og damper den i en gryde med lidt saltet vand.


Spidskål med hvidløgssmør - the best!


2 spidskål
3 fed hvidløg
1/4 pk (evt. klaret) smør
Evt. 5 store tomater

Bland smør og knust hvidløg sammen. Du kan evt smelte smøret først.

Snit spiskålen og skyl den. Den behøves ikke dryppe ret meget af. for den skal alligevel dampes.
(Hvis du vil have et trick til hvordan du lyn-hurtigt snitter din spidskål, så tjek VIDEOEN HER)

Smid den fugtige kål en en gryde/pande med låg og giv den et lille drys salt. Damp den et par minutter til den er blød.

Når den er klar efter et par minutter, smager du til med salt og giver den en ordenlig gang hvidløgssmør.

Det smager rigtig dejligt med tern af friske tomater i kålen, men du kan også servere en tomatsalat ved siden af. (Eller bare små friske cherrytomater)

Så er der aftensmad.  Velbekomme

Hulehilsen Malene

Klik for: KORT VIDEO DER VISER HVOR HURTIGT DU KAN SNITTE EN HEL SPIDSKÅL.

(Glutenfri, sukkerfri, kornfri paleo aftensmad)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar