Paleolivet: Grillet makrel og skorzonerrødder

tirsdag den 28. maj 2013

Grillet makrel og skorzonerrødder


Vi har været flittige ved grillen her i maj måned.

Dagens forslag til en lækker grill ret er grillet makrel med en salat af skozonerrødder (scroll ned for at se opskrift på salaten).


Grillet makrel filet.


Beregn 2- 3 fileter pr mand (eller efter jeres appetit)

Makrel-fileterne pensles med lidt olie og krydres med salt og peber.
Derefter vendes de på grillen. De skal bare have et par minutter på hver side, til kødet lige har skiftes kulør.

Tip! Det kan være en fordel at ligge makrellerne på tværs af grill-ribberne.
Men når du skal vende dem, stikker du grill-spartlen ind LANGS med ribberne, så er den meget nemmere at få ind under!




Salat af Skorzonerrødder

1 pakke skortzonerrødder
lidt citron/eddike
salt
1 rød peberfrugt
Et bundt purløg
Hvidløgssmør eller god olivenolie.
1-3 spsk birkes

Skorzonerrødderne skrælles og lægges straks i koldt vand med masser af citron eller eddike.
Når du er færdig med at skrælle, koges de i vand tilsat lidt eddike og en teske salt.
Kog 5-10 min. alt efter hvor meget bid du vil ha.

Imens vaskes og fint hakkes rødpeber og purløg.

Rødderne dryppes af og vendes i en gang hvidløgssmør eller god olivenolie.
Drysses rundhåndet med birkes og toppes med rød peber og purløg.

***************
Af hensyn til den 6-årige i huset, blev der også serveret gnavegrønt til fisken.

Ingen purløg? Ramsløg kunne også være rigtig godt eller en gang persille
Ingen rød peber? Gul eller orange peber eller små stykker tomat eller keep it simple, og undlad denne ingrediens.

***************
Fakta om skorzonerrødder:
 Indeholder vitaminerne A, C og E, mineralerne jern, fosfor og kalium samt gode kostfibre.Den indeholder også 3,3 g protein pr 100 g (Til sammenligning indeholder 1 æg ca 7 g protein)

1 kommentar:

  1. Ser meget spændende ud.

    Apropos vitaminer og hvilke fødevarer, som er gode i forhold til palæo, så kan jeg anbefale denne app https://itunes.apple.com/us/app/diet-signal/id647413326?ls=1&mt=8 - til iPhone, som giver et godt overblik over low carb mad, der giver mening i forhold til LCHF, low carb eller palæo.

    Fortsæt det gode arbejde, med de mange fantastiske opskrifter.

    Knus,
    Henriette

    SvarSlet