torsdag den 18. april 2013

Sådan får jeg familien til at spise lever


Måske har du det ligesom mig? Det kan være lidt svært, at skabe begejstring for indmad blandt familiens medlemmer. Man skal virkelig være kreativ. Men det er jo så sundt.
Her er en ide. Server Spaghetti med kødsovs med skjult lever!

Prøv modellen her!

Kødsovs med hakket okse og andelever.
800 g hakket okse
300 g andelever (eller kyllingelever)
2 hakket løg
3 fed finthakket eller pressethvidløg
2 ds flåede tomat
grønsager efter smag (her knoldselleri, gulerod, champignon, peberfrugt.)
salt, peber, oregano, evt flere krydderier.

Lever hakkes til plukfisk i foodprocessor. Gentag gerne processen for rodfrugterne. Vupti, så har du i samme omgang fået ungerne til at spise selleri! De andre grønsager hakkes i familievenlige bidder.

Svits løg og hvidløg i gryden. Tilsæt hk kød og brun. Tilsæt hakket lever og brun lidt mere. Tilsæt rodfrugterne og brun lidt mere. Tilsæt tomater og lidt vand og evt. øko bouillon(hvis du bruger den slags, ellers salt). Krydr efter smag. Vi bruger masser af oregano, merian, lidt timian, laurbær og peber.
Når det hele har simret en halv time eller længere (eller kortere hvis du har meget travlt) tilsættes de blødere grønsager - her champignon og peberfrugt. Efter ca. 5 min og en tilsmagning er du klar til at spise.

Serveres fx på squash-pasta:
Squash som lige har fået en tur med en spiralizer eller på anden måde er strimlet. Skal det ligne spaghetti mest muligt, skal du skrælle squashen først. Skal det være lunt, kan du vende det hurtigt på panden. (Se mig lave squash spaghetti her: youtube spiralizer ). Beregn 1 lille squash pr voksen!
(Tilståelse, nogen gange er det kun de voksne der får squash pasta, så får ungerne ris-spaghetti i stedet. De kan sagtens tåle de ekstra kulhydrater og bliver vældig lykkelige over at få "rigtig" spaghetti)


*******
Hvis du har været gavmild med grønsagerne, skulle der gerne være kødsovs til 2 dage til en sulten familie som vores. Og det er ALTID godt at ha kødsovs i fryseren! Basta!

Her er endnu en ret med indmad, som har fået gode ratings i hulefamilien:
Smørstegt kyllingelever med estragon

Hvis du endnu ikke har en spiralizer, men overvejer det, så kan du se min anmeldelse af den her:
Anmeldelse af spiralizer

Har du lyst til at gøre som 100-vis af andre og følge med på facebook, er det her det foregår:
www.facebook.com/paleolivet

Vi ses :-) Hulehilsen Malene


2 kommentarer:

  1. Enig kødsovs i fryseren er lifesaving
    Kan man virkelig ikke smageleveren?
    Kh lever hader som så,gerne vil lærer det.

    SvarSlet
  2. Hej Henriette. Vi ku i hvert fald ikke smage leveren. Det var kun mig der vidste, den var der og ingen bemærkede noget, men skovlede bare ind. Du kan jo evt starte med endnu mindre lever og så gå lidt op i mængde hen ad vejen!?

    SvarSlet