Paleolivet: Den lynhurtige Ego kage - vælg mellem chokolade og kanel

fredag den 22. marts 2013

Den lynhurtige Ego kage - vælg mellem chokolade og kanel

Jeg er altså blevet lidt forelsket i denne her kage. Det er en god haps. Måske ikke ligefrem et slankende mellemmåltid, men heller ikke afskrækkende med æg og æblemos og fedt som hovedingredienser.

Kagen er inspireret af Naturbarnets 5 minutters kage (Se opskriften her)


Vi har en del hjemmelavet æblemos, som bare er lavet på æbler (med skræl) der er skåret i tern og kogt og moset let. (Du kan finde en nem opskrift på æblemos her)

Jeg har lavet den i 2 versioner. En chokolade og en kanel.

Sukkerfri chokolade ego kage minder meget om originalen men med mindre sødning:
1 tsk kokosolie/smør
1 økologisk æg
2  tsk daddelpure
2 tk honning
2 spsk æblemos m top
3 tsk kakaopulver
3 tsk finthakkede mandler (minihakker vupti vupti)
1 tsk kokosfibermel
1 spsk vand
Evt. ren vaniljepulver
Ristede grofthakkede hasselnødder
Valgfri Topping: Creamed coconut (elsker bare det stads)

Sukkerfri Kanel ego kage
1 tsk kokosolie eller smør
1 økologisk æg
2 tsk daddelpure
1 tsk honning
3 spsk æblemos 
2-3 tsk kanel
3 tsk finthakkede mandler (minihakker igen)
1 tsk kokosfibermel
1 spsk vand
½ tsk  vaniljepulver

Bland ingredienserne til den ønskede ego-kage og fyld dem i en kop eller skål
Varm på fuld styrke i mikroen 3½ minut til hver.
De kan også bages i en ovn ca 180 C, ca 15 min, prøv dig lidt frem med tiden.


BONUS.
Vil du have den nemme opskrift på æblemos + denne opskrift + flere opskrifter til brug af æblemosen som en samlet lille e-bog helt gratis?
+ opskriften på dobbelt chokolademuffins der ikke engang er på bloggen endnu?
Så bliv VIP og få den med i din velkomstmail.
JA TAK - SEND MIG EN MINI E-BOG MED ÆBLEMOS OPSKRIFTERNE





Links til ingredienser er affiliatelinks, så du kan se hvilke produkter jeg anvender.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar