Paleolivet: FRA HULEKVINDENS DAGBOG 10 + squashkage opskrift

torsdag den 22. september 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 10 + squashkage opskrift

10/9: Oh fryd. Så lige vægten under 62.. altså 61,9, men det tæller vel også?


I morgen skal der løbes Smuk løb i Hillerød. 5 km. (Foto ovenfor er derfra. Måske kan du spotte mig?) I dag blev ikke rigtig til noget motion, andet end en gåtur i skoven. Vi var på frokost besøg. Fik masser af dejligt kød og noget gnavegrønt, men tilbehøret var salat med bygkorn, så her måtte jeg gå lidt på kompromis, for ikke at være uhøflig.
Nu har jeg jo besluttet, at lørdag er min ”snyde”-dag. Altså den dag, hvor jeg ikke er helt så striks, så det går nok. Men øh altså, jeg bagte jo også liige en kage til Bastian, som ikke må få hvede og havre og mælk og sukker. Den måtte jeg jo smage på. Opskriften er her:
SQUASHKAGE

  • 50 g mandler og 50 g valnødder, blendet til mel
  • 3 spsk honning
  • 1 banan
  • 1½ god olie
  • 3 æg
  • 2 dl boghvedemel
  • 1 dl kikærtemel (kan erstattet af mere boghvede)
  • Korn af en ½ stang vanilje eller ½ tsk vanilie (ikke vaniliesukker!)
  • 1 spsk. Kanel
  • Lidt ren vanilie
  • 1 tsk. bagepulver og ½ tsk. natron
  • 1 knsp. salt
  • ½ dl rosiner
  • 1 mellemstor squash (kan erstattes med 2 gulerødder eller halvt af hver)
Jeg toppede med frosne blåbær!
Honning og olie piskes sammen og æggene piskes i. Mel, nødder, krydderier og hævemiddel blandes med rosiner og vendes i dejen. Den fintrevne squash vendes i til sidst. Kagen bages ca. 1 time ved 180°.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar